Gratis smagsprøver ∙ Levering 1-2 hverdage ∙ GRATIS Levering over 499,-

Frugtte – frisk, frugtig og fuld af smag

Frugtte er et populært valg for dig, der elsker en frisk og frugtig smag. Den kan nydes både varm og kold og findes i et væld af forskellige kombinationer med frugter, bær, blomster og krydderier.

Men hvad er frugtte egentlig, indeholder frugtte koffein, og hvordan brygger man den bedst? Her får du svarene.

Hvad er frugtte?

Frugtte er en blanding, der typisk består af tørrede frugter, bær, blomster, krydderier og andre naturlige ingredienser. I modsætning til sort te, grøn te og hvid te indeholder frugtte som udgangspunkt ikke blade fra teplanten Camellia sinensis.

Derfor er frugtte egentlig ikke te i traditionel forstand, men en frugtinfusion.

Frugtte findes i mange forskellige varianter. Nogle blandinger har en sød smag af æble og jordbær, mens andre er mere friske med citrus, hibiscus eller tropiske frugter.

Hvis du gerne vil lære mere om de forskellige typer te, kan du også læse vores guides til sort te, hvid tegrøn te og rooibos.

Hvordan smager frugtte?

Frugtte har typisk en frisk, sødlig og frugtig smag. Den præcise smag afhænger naturligvis af, hvilke ingredienser blandingen indeholder.

Bær giver ofte en sød og intens smag, mens citrusfrugter kan give en mere frisk og syrlig karakter. Ingredienser som æble, hibiscus og hyben bruges også ofte til at give frugtte en fyldig og aromatisk smag.

Det gør frugtte til et godt valg, hvis du ønsker en kop med masser af smag uden den klassiske tesmag.

Indeholder frugtte koffein?

Frugtte er som udgangspunkt koffeinfri, fordi den normalt ikke indeholder blade fra teplanten Camellia sinensis.

Det betyder, at du kan nyde frugtte som et koffeinfrit alternativ til eksempelvis sort, grøn og hvid te.

Det er dog altid en god idé at tjekke ingredienslisten på den enkelte blanding, da nogle produkter kan indeholde andre koffeinholdige ingredienser.

Sådan brygger du frugtte

Frugtte er nem at brygge og kræver typisk en højere vandtemperatur end mere delikate te-typer.

Brygning kan varierer fra blanding til blanding men generelt anbefaler vi:

  • Vandtemperatur: 95–100 °C
  • Mængde: ca. 2 gram pr. kop
  • Trækketid: ca. 5–10 minutter

Frugtte kan som regel tåle en længere trækketid uden at blive bitter. Hvis du ønsker en mere intens og frugtig smag, kan du derfor med fordel lade den trække lidt længere.

Prøv dig frem med både mængde og trækketid, indtil du finder den kombination, der passer bedst til din smag.

Læs eventuelt også vores guide til sådan brygger du den perfekte kop te.

Frugtte kan også nydes kold

Vidste du, at frugtte også egner sig rigtig godt som iste?

En frugtig teblanding kan brygges stærkt, afkøles og serveres med isterninger. Du kan også tilsætte frisk frugt, mynte eller lidt citronsaft for en ekstra frisk smag.

Det gør frugtte til et oplagt alternativ til sodavand og andre søde drikke på varme dage.

Du kan finde inspiration i vores guide til hjemmelavet iste.

Hvilken frugtte skal du vælge?

Der findes næsten uendelige muligheder, når det kommer til frugtte. Derfor handler det i høj grad om at finde en blanding, der passer til din smag.

Er du til det søde og bløde, kan en blanding med æble, jordbær eller andre søde bær være et godt valg. Foretrækker du en friskere smag, kan du kigge efter blandinger med citrus eller hibiscus.

Du kan også prøve forskellige blandinger og opdage, hvordan de forskellige frugter og ingredienser spiller sammen.

Frugtte – en verden af frugtige smagsoplevelser

Frugtte er en enkel måde at få masser af frugtig smag i koppen. Den er nem at brygge, kan nydes både varm og kold og er som udgangspunkt helt uden koffein.

Uanset om du er til søde bær, friske citrusnoter eller eksotiske frugter, findes der en frugtte, der passer til dig.

Gå på opdagelse blandt vores frugtteer og find din nye favorit.